Frederikkes Friendly side

Med Friendly Plastic kan du selv designe de flotteste smykker. Friendly Plastic opvarmes i ovn eller vand, hvorefter det sammensmeltes eller formes. Jeg arbejder i Friendly Plastic (FP) og her er masser af spændende muligheder - både indenfor vedhæng, hårspænder, brocher og ringe. Friendly Plast skal blot varmes op og fantasien kan få frit løb. Der skal ikke bruges specialværktøj. Materialet afkøles og bliver meget hårdt efter kun 5-10 min, men det kan blødgøres igen, så faconen kan ændres. Idéelt materiale til fremstilling af smykker. Friendly plast er aldeles giftfri plastik i et væld af farver. Kun fantasien sætter grænsen.